Bliv en del af Kirsch Group med højt tempo og masser af kundekontakt!

Genopslag: Vi søger fortsat den rette kollega til vores team hos Kirsch Group.

Vi har travlt hos Kirsch Group og er i en spændende udviklingsperiode! Derfor søger vi en kundeservicemedarbejder, der trives i en hverdag med højt tempo og mange kundekontakter. Du får energi af at tale med mennesker og motiveres af at yde den bedste service, også når telefonen ringer ofte, og der er mange opgaver at holde styr på.

Du bliver en del af et team, hvor tempoet er højt, derfor søger vi dig, der ikke blot kan håndtere mange opkald, men som trives i det. Vi ser gerne at du er nysgerrig på vores produkter og har lyst til at lære dem godt at kende, så du kan hjælpe kunderne bedst muligt. Samtidig har du styr på detaljerne og sikrer, at hver sag bliver fulgt til dørs.

Din hverdag hos os
Du vil have en central rolle i vores kundeservice, hvor din evne til at skabe overblik og fremdrift gør en reel forskel for både kunder og kollegaer.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Besvare kundehenvendelser via telefon og mail 
  • Håndtere ordrer, ændringer og reklamationer 
  • Supportere både privatkunder og kolleger i marken 
  • Registrere og dokumentere sager i vores systemer (E-track, Navision – Business Central fra 2026) 
  • Navigere i vores produktunivers inden for gardiner og solafskærmning 

Du skal forvente +80 opkald dagligt, så det er vigtigt, at du kan holde tempoet uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring med telefonisk kundeservice, butik el.lign og er vant til mange daglige opkald 
  • Får energi af kundedialog og kan holde gejsten hele dagen 
  • Arbejder struktureret og sikrer, at opgaver bliver afsluttet korrekt
  • Er tydelig, imødekommende og løsningsorienteret i din kommunikation 
  • Har let ved at sætte dig ind i forskellige IT-systemer og tekniske produkter 

Det vigtigste er ikke bare, at du kan følge med, men at du trives i tempoet.

Det bliver du en del af

Hos Kirsch Group får du:

  • Et team, der hjælper hinanden og har en uformel tone 
  • En hverdag med højt tempo og fokus på løsninger 
  • En kultur, hvor vi tager ansvar og får tingene gjort færdige 
  • Respekt for både kunder og kolleger, også når det går stærkt 

Praktisk info

  • Fastansættelse, 37 timer/uge 
  • Mandag–torsdag kl. 8–16, fredag kl. 8–15.30 
  • Arbejdssted: Greve 
  • Løn efter kvalifikationer og pension
  • Frokostordning, sundhedsforsikring og sociale arrangementer 

Ansøgning
Send dit CV snarest muligt. Udvalgte kandidater vil blive bedt om at løse en kort case inden første samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Emina, Teamleder i Kundeservice, på 54 33 63 05.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingstype: Fuldtid
Jobområde: Kundeservice
Lokation: Kirsch Øst / Agenavej 35, 2670, Greve, Denmark
Kontaktperson:
Emina Idriz Emina.Idriz@kirsch.dk

Kirsch Group AS udvikler og distribuerer gardiner, gardintilbehør, markiser og badtilbehør til både BtB- og BtC-segmentet gennem vores fire brands DEBEL, SEGA, Gardinbus.com og UNIG. Vi er førende på markedet for solafskærmning, og vi har et stærkt fokus på udvikling og vækst. Vi har omkring 165 ansatte fordelt på de danske landeveje samt lokationer i Randers, Greve, Sverige og Nederlandene.

Kirsch Group A/S
Kirsch Group A/S, Bronzevej 8,
DK-8940 Randers SV, Denmark
CVR.nr.: DK69974015
info@decogroup.dk