Hos Kirsch Group lancerer vi et nyt urban salgskoncept i København. Vi møder kunderne lokalt, cykler mellem aftalerne på elcykel og gør det nemmere for københavnerne at få professionel rådgivning om gardiner og solafskærmning.
Nu søger vi en ambitiøs Urban Sales Advisor / Salgskonsulent, som motiveres af at skabe gode kundeoplevelser og stærke salgsresultater.
Hvad går jobbet ud på?
Du besøger kunder i København, som allerede har booket et møde med os. Din opgave er at rådgive om gardiner og solafskærmning, foretage præcise opmålinger og hjælpe kunden med at træffe den rigtige beslutning.
Det er vigtigt at være ærlig omkring jobbet: Det her er først og fremmest et salgsjob, hvor du hjælper kunderne med at finde den rigtige løsning og samtidig skaber gode salgsresultater.
Vi leder derfor efter en person, der motiveres af at skabe resultater, nå sine mål og trygt føre kunden hele vejen til en beslutning og et køb. Du bliver en del af et nyt koncept, hvor vi stadig udvikler og finjusterer arbejdsgange, kunderejsen og den måde, vi arbejder på i byen. Derfor får du mulighed for at påvirke både din egen rolle og konceptets fremtidige retning.
Du arbejder med udgangspunkt fra din bopæl og kører direkte ud til dagens kunder. Som udgangspunkt starter dagen hos første kunde kl. 08.00, og derfor ser vi gerne, at du bor i eller omkring København, Frederiksberg eller Valby. Elcyklen er en fast del af dit arbejdsudstyr og opbevares hjemme hos dig, hvor den låses forsvarligt og oplades mellem arbejdsdagene.
Dine primære arbejdsopgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er energisk, selvstændig og trives med frihed under ansvar.
Du kan komme fra mange forskellige brancher. Måske arbejder du i dag med salg, detailhandel, kundeservice eller hospitality. Det vigtigste er ikke, om du har solgt lignende produkter tidligere, men at du har lysten og evnen til at udvikle dig og skabe resultater.
Derudover ser vi gerne, at du:
Kørekort er ikke et krav, da al transport foregår på cykel eller med offentlig transport.
Har du erfaring med gardiner, boligindretning eller solafskærmning, er det en fordel, men bestemt ikke et krav.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Kirsch Group, Danmarks førende leverandør af gardiner og solafskærmning, med omkring 170 engagerede kolleger på tværs af landet.
Samtidig får du mulighed for at blive en del af et nyt og spændende koncept, hvor der er kort vej fra idé til handling.
Vi tilbyder blandt andet:
Ansøgning og CV
Lyder det som noget for dig?
Så send dit CV og et par ord om dig selv hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kirsch Group AS udvikler og distribuerer gardiner, gardintilbehør, markiser og badtilbehør til både BtB- og BtC-segmentet gennem vores fire brands DEBEL, SEGA, Gardinbus.com og UNIG. Vi er førende på markedet for solafskærmning, og vi har et stærkt fokus på udvikling og vækst. Vi har omkring 165 ansatte fordelt på de danske landeveje samt lokationer i Randers, Greve, Sverige og Nederlandene.