Bookingkoordinator med blik for både mennesker og systemer
Har du sans for struktur, overblik og god kundedialog – og trives du, når hverdagens puslespil går op i en højere enhed?
Hos SAH Operations i Randers søger vi en bookingkoordinator til vores team. En af vores kolleger er internt rykket videre i organisationen, og vi leder derfor efter en ny kollega, der kan træde ind i rollen snarest muligt.
Din hverdag
Som bookingkoordinator er du et centralt bindeled mellem kunder, sælgere og montører. Du håndterer henvendelser fra kunder, der ønsker ændringer i deres bookinger, og samarbejder tæt med vores udekørende kolleger for at finde de bedste løsninger, når planerne ændrer sig. Du er med til at sikre, at opgaverne bliver løst – også når der skal tænkes hurtigt, fleksibelt og kreativt.
Dine opgaver
- Tage imod opkald fra kunder og håndtere ændringer i bookinger
- Koordinere med udekørende medarbejdere og justere planlægningen
- Sikre overblik og kvalitet i de daglige systemer
- Finde løsninger, når noget ikke går som planlagt – altid med en venlig og professionel tone
Vi forestiller os, at du…
- Har erfaring fra spedition, kundeservice, koordinering eller en lignende rolle
- Er stærk i telefonisk kommunikation og formår at kommunikere klart og imødekommende
- Trives med mange bolde i luften og bevarer ro og overblik – også når der er travlt
- Arbejder struktureret, men er fleksibel og løsningsorienteret
- Tager ansvar og handler proaktivt, når der opstår behov
Vi tilbyder
- En central rolle i et team med tæt samarbejde, humor og hjælpsomhed
- En hverdag, hvor du gør en konkret forskel for både kunder og kolleger
- Grundig oplæring i systemer, arbejdsgange og produkter
- Gode personalegoder, herunder frokostordning, pensionsordning, sundhedsforsikring og sociale arrangementer
Det praktiske
Stillingen er på fuld tid med arbejdstid:
- Mandag–torsdag kl. 08.00–16.00
- Fredag kl. 08.00–15.30
Arbejdspladsen er i Randers, tæt på motorvejen og med gratis parkering.
Spørgsmål & ansøgning
Vil du være med til at få hverdagens puslespil til at gå op?
Send dit CV og en kort ansøgning. Udvalgte kandidater modtager herefter en case, som skal besvares inden første samtale. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Stine Schrøder på 43 58 44 28.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!