Montører søges: Fast arbejde året rundt og masser af timer i sæsonen!
Kan du lide at bruge hænderne, arbejde ude og se resultatet af dit arbejde hver dag?
Så er det måske dig, vi mangler på holdet.
Vi oplever stor efterspørgsel på vores markiser og solafskærmningsløsninger og søger derfor nye kollegaer til vores montageteam på Sjælland.
Vi leder ikke nødvendigvis efter en erfaren markisemontør. Det vigtigste er, at du har hænderne skruet godt på, møder til tiden og har lyst til at være en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
Vi søger
- 1 montør til eksisterende montagebil med bopæl i området omkring Vordingborg eller Greve - Opstart hurtigst muligt.
- 1 montør til eksisterende montagebil med bopæl i området omkring Kongens Lyngby eller Greve - Opstart hurtigst muligt, senest 1. januar 2027.
NYT makkerpar!! Er I to gode kollegaer, venner eller familiemedlemmer, som arbejder godt sammen? Så hører vi også gerne fra jer som makkerpar til en ny bil i marken.
Hvad kommer du til at lave?
Som markisemontør bliver du en vigtig del af vores montageteam og hjælper kunder med at få monteret kvalitetsløsninger inden for solafskærmning.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Montering af markiser, screens og andre solafskærmningsløsninger
- Service, justering og reparation af eksisterende løsninger
- Kundekontakt ude hos kunden
- Samarbejde med kolleger og planlæggere
- Sikre høj kvalitet og en god kundeoplevelse
Arbejdet foregår primært ude hos kunder på hele Sjælland, og to arbejdsdage er sjældent ens.
Hvem er du?
Du behøver ikke have erfaring med markiser.
Det vigtigste er, at du:
- Har hænderne skruet godt på
- Trives med praktisk og fysisk arbejde
- Er mødestabil og ansvarsbevidst
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Er serviceminded og god til mennesker
- Har kørekort B
Har du erfaring som montør, tømrer, mekaniker, smed, tekniker eller lignende, er det en fordel, men ikke et krav.
Når solen skinner, har vi travlt
Vi vil hellere være ærlige end pakke tingene ind.
Forår, sommer og det tidlige efterår er vores højsæson. Her kan arbejdsdagene være lange, og der er perioder med højt tempo.
Til gengæld får du noget, mange andre i branchen ikke tilbyder: Fast arbejde hele året!
Vi opsiger ikke medarbejdere, når sæsonen slutter. Om vinteren arbejder vi med serviceopgaver, indendørs gardin opgaver, klargøring og andre spændende aktiviteter, så du fortsat er en del af holdet.
Hvis du kan lide at få noget fra hånden, ikke er bange for at tage fat og trives med travle perioder, så passer du godt ind hos os.
Arbejdstid, løn og ansættelsesvilkår
- Fast fuldtidsstilling
- Timeløn efter kvalifikationer og erfaring
- Løn under kørsel fra og til egen bopæl
- Pension og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende aftaler
- Grundig oplæring i produkter og montage
- Moderne værktøj og professionelt udstyr
- En hverdag med frihed under ansvar
- Gode kolleger og en uformel omgangstone
- Fast arbejde året rundt i en virksomhed med vækst og ambitioner
- Sociale arrangementer som DKL stafet, sommerfest, bowling og vinterfest
Klar til at komme med på holdet?
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at give CK (Claus Kaspersen, Teamleder) et kald.
Er du typen, der hellere vil skabe resultater ude hos kunderne end sidde bag et skrivebord? Så vil vi meget gerne høre fra dig.